Nyhedsbrev oktober 2009
Nyhedsbrev til beboerne
Så er det blevet efterår i Øresund Strandpark, og her er endnu et nyhedsbrev til beboerne fra bestyrelsen.Formand udtrådt af bestyrelsen
Pernille Wilton, der blev valgt som formand på generalforsamlingen i marts, har valgt at udtræde af bestyrelsen. Derfor er vores næstformand Keld Olsen trådt ind og overtager indtil videre formandsposten.
Cykeloprydning
Vi skal have ryddet ud i de gamle og ubrugte cykler i cykelskurene, og derfor er der i november måned cykeloprydning. Vi skal gøre opmærksom på, at cykeloprydningen foregår i november måned, dvs. at ubrugte cykler vil blive fjernet pr. 1. december. I vil modtage et separat brev med instrukser herom.
Cykelskure
Apropos cykler kan vi fortælle, at der adskillige gange har været cykeltyverier fra vores cykelskure. For at forhindre dette, er det derfor besluttet, at der nu sættes døre op i cykelskurene. Det vil foregå således, at vores nøgle til lejligheden også skal benyttes til cykelskuret. Dørene bliver opsat indenfor de næste to uger.
Opgang
Vi skal igen gøre opmærksom på, at der ikke må stilles cykler, større møbler samt sko i større mængder i opgangen. Vi vil fremover få viceværten til at fjerne cykler, der bliver stillet her.
Rengøring
Hver fredag vaskes der gulv, og Sundby Rengøringsservice er nu begyndt at bruge en gulvvaskemaskine i stueetagen. Vi skal derfor henvise til, at alle effekter, måtter, sko o. lign fjernes fra stueetagen hver fredag morgen. Vis hensyn til rengøringspersonalet og hav det ryddeligt om fredagen på alle etager, tak.
Parkering
Vi gør opmærksom på, at gæsteparkeringstilladelser kun er til gæstebesøg. De er ikke til gæster, der skal ud og rejse (lufthavnsbesøg) eller til anden form for langtidsparkering.
Vi opfordrer alle til at tilmelde sig det elektroniske nyhedsbrev, og I vil så få nyhedsbrevet direkte i jeres mailboks. Det gøres på vores hjemmeside, som er: www.oresund-strandpark.dk/etape4
Al kontakt til ejerforeningens bestyrelse foregår via mail. Mailadressen er: etape4@oresund-strandpark.dk
Der kan forventes et svar inden for 14 dage efter modtagelse af mailen.
Med venlig hilsen Bestyrelsen i Etape 4
(Information om beplantning af grønne områder er vedhæftet denne mail)