Nyt fra ejerforeningen
14-07-2010 23:39
Cykelstativer
Ejerforeningen har bedt Skælskør Gartnerne A/S om at anlægge en cykelparkeringsplads i efeu-bedet uden for det asfalterede område ned mod Amager Strandvej.
Pladsen vil blive anlagt med fliser i lighed med dem, vi har ud for opgangene, så den vil komme til at falde så naturligt som muligt ind i omgivelserne.
Der vil blive plads til ca. 20 cykler. Stativtype er ikke endeligt besluttet, da vi ønsker at få nogle stativer, der kan bruges til flere forskellige dæktykkelser.
Området skal planeres ud mod Strandvejen, og underlaget for fliserne skal stabiliseres, så de ikke skrider i forbindelse med regnvejr m.m. Derfor kan arbejdet ikke forventes færdigt før omkring oktober.
Der er sat cykelstativer op ved nr. 7. Vi vil afvente og se, hvordan de bliver brugt for eventuelt at kunne presse et ekstra cykelstativ ind på samme plads. I må meget gerne melde tilbage med jeres erfaring fra brugen af stativerne.
Ibrugstagningstilladelsen
er endelig blevet frigivet. Tilladelsen har interesse for alle med bank- eller kreditforeningslån. Den kan hentes andetsteds på hjemmesiden.
Kæder til hængelås i kælderen
Der er stadig beboere, der mangler at få deres kæde. Kom forbi og få en.
Den kan varmt anbefales: den kan sættes, som man ønsker det, og den passer til de hængelåse, der er blevet udleveret sammen med overtagelsen af lejligheden. Bedst af alt. Den er meget svær at bryde igennem – og så er den gratis!
Højene ud mod Øresundsvej
bliver luget for ukrudt i løbet af uge 29 og 30.
Slåning af højene vil ske sidst i september med efterfølgende fjernelse af det afslåede.
Højen ud for Blok 10 trænger til en anden behandling denne gang. Der er alt for mange ”aggressorer”: bynke, tidsler, brændenælder og syre. Så en lugning nu vil efterlade højene næsten bare.
Derfor vil højene ud for Blok 10 blive slået, og det afslåede fjernet.
Eventuelle blomster-øer vil blive fredet.
Højene vil se lidt mistrøstige ud et kort stykke tid, så vil græsset tage over og gøre dem grønne igen. Der vil være en mindre chance for, at hvilende blomsterfrø vil kunne nå at spire og blomstre inden efterårets klipning – sidst i september.
Bestyrelsen undersøger prisen på en stor pose blomsterfrø, som kan strøs ud over højene af et par hjælpsomme beboere. Det er ifølge Jens Boulund tiden lige nu til det.
Hækkene vil blive klippet i løbet af uge 29 og 30. I skal selv sørge for den indvendige klipning og også begynde at overveje højden på jeres hække. Tag en snak om det med dine hække-naboer.
Fyrretræerne på højene
De udgåede fyrretræer vil blive fjernet og erstattet af nye i begyndelsen af november måned, når vækstperioden slutter.
Jens Boulund foreslog, at bestyrelsen burde overveje at erstatte de udgåede fyrretræer med den mere buskede og lavtvoksende pinus mugo. De nuværende træer bliver meget høje – også selv om de bliver topskåret.